APV’en er virksomhedens redskab til at se, hvordan det står til med jeres arbejdsmiljø, og hvad I vil gøre for at forbedre det – der hvor det halter. Alle virksomheder med mindst én ansat skal udarbejde en skriftlig APV.

Når I udarbejder jeres APV, skal I starte med at kortlægge arbejdsmiljøet, både det fysiske og det psykiske. I bestemmer selv, hvordan I vil gøre det, for eksempel på et afdelingsmøde, ved at medarbejderne besvarer en tjekliste eller på helt tredje vis.

Det afgørende er, at I kommer omkring de arbejdsmiljøforhold, som I arbejder under.  I et fitnesscenter kan man spørge om indeklima, tunge løfte og arbejdsmængde. På kontorer kan man f.eks. ikke komme uden om at spørge ind til hvordan bord, stol, skærm og tastatur er placeret i forhold til hinanden, men skal selvfølgelig ikke spørge til tunge løft, hvis de ikke forekommer.

Viser kortlægningen, at der er problemer med f.eks. gennemtræk i et lokale, generende larm og flere klager over hvordan de sidder ved skrivebordet, skal I vurdere, om der er tale om et arbejdsmiljøproblem og dernæst prioritere hvilke tiltag, I skal sætte i værk for at forbedre disse forhold. Dette skal fremgå af en handlingsplan, hvor også tidsfrister og ansvarlige personer skal fremgå.  

APV-processen sker i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Er I 10 eller flere ansatte og dermed har en arbejdsmiljøorganisation, skal repræsentanterne inddrages i processen fra start til slut.

Husk at gennemføre en APV hvert tredje år og ved væsentlige ændringer, f.eks. ved flytning.

Branchearbejdsmiljørådene har udarbejdet APV-materiale på brancheniveau. Find det via dette link: http://www.bar-web.dk/

Som medlem af DFHO kan du få mere information samt råd og vejledning ved at kontakte chefkonsulent Camilla Bogetoft Andresen, tlf. 3374 6338 eller mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Markedsleje er ikke nogen statisk størrelse – specielt ikke i krisetider, hvor der er meget tomgang.

Læs hele Dansk Erhvervs artikel omkring markedslejen og om hvordan du kan give din lejekontrakt et servicetjek.  

https://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/Hvordan-sammensaettes-markedslejen-i-en-lejekontrakt.aspx

Af Morten Brustad, sekretariatschef for Dansk Fitness & Helse Organisation, fitnesscentrenes brancheforening under Dansk Erhverv

Den 8. marts kunne vi læse på forsiden af Berlingske, at danskerne lever kortere og har færre sunde leveår end stort set alle andre lande, som Danmark meningsfuldt kan sammenlignes med. I midten af forrige århundrede var vi blandt de sundeste i verden. I dag er det betydeligt mere end Øresund, der adskiller os fra svenskerne, når man gør befolkningssundheden op i tørre tal.

Nødvendig med revision af den overordnede indsats
Sundhedsministeren sætter i den forbindelse sin lid til KL’s nye forebyggelsescenter. Centret er et godt tiltag. Men hvis vi virkelig skal skubbe til befolkningssundheden, mener jeg, at hun er nødt til at tage den overordnede tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse op til revision. For hvad er det for en tilgang, der år efter år giver de utilfredsstillende resultater? Igennem en årrække har politikerne fokuseret på flere afgifter, forbud og oplysningskampagner, når danskernes helbred var på dagsordenen. Jeg mener, det er på høje tide at supplere med et fokus på, hvordan barrierer kan fjernes og potentialer stimuleres. En oplagt mulighed er, at man i højere grad integrerer motion som et fast element i de sundhedspolitiske overvejelser.

Motion har stor betydning
Når der tales befolkningssundhed i Danmark, har der hidtil været en tendens til at fokusere på kost, rygning og alkohol, imens man glemmer motion i det firkløver af livsstilsområder, der har størst betydning for udviklingen i danskernes helbred. I forhold til befolkningssundheden ser jeg et stort potentiale i at indrette politikken, så man fokuseret går efter at stimulere danskerne til at bevæge sig så meget som muligt, så ofte som muligt.

Danskerne har fokus på egen indsats
Statens Institut for Folkesundhed har vist, at danskerne mere end nogensinde før er fokuserede på selv at yde en indsats, ved fx at få foretaget forebyggende helbredstjek. Vi vil være sunde, og vi ønsker selv at arbejde for det. Det engagement er en politisk mulighed, der ikke bliver benyttet nok lige nu. Der er gode muligheder for at bruge motion aktivt i kampen for danskernes helbred.

Resultater med offentlige-private partnerskaber
Fra fitnesscentrenes verden har vi en række eksempler på, hvordan offentlige-private partnerskaber skaber nye muligheder og resultater. De er udtryk for et generelt behov for tættere integration af sundhed og idræt, fx på skole- og ældreområderne. Derudover bør politikerne også se på, hvordan visse afgifter og skatter direkte modarbejder de sunde valg, vi ønsker.

Arbejdsgiverbetalt motion
Fra en undersøgelse foretaget af Interresearch ved vi eksempelvis, at danskerne vil dyrke mere motion, hvis deres arbejdsgiver betaler for medlemskabet af en idrætsforening eller et fitnesscenter. Lige nu bliver den mulighed bare ikke benyttet nok på grund af beskatningen indenfor området.

Det vil kræve nytænkning at løfte danskernes generelle helbred. Derfor bør vi som samfund kaste et seriøst blik på, hvordan vi bedre stimulerer sund livsstil i stedet for kun at ty til metoder, der forbyder og straffer de usunde valg.

Brancheforeningen for Sundhed og Forebyggelse inviterer til minihøring om sundhedsfremme på arbejdspladsen

Minihøringen sætter fokus på:

1: Hvordan arbejdspladsen med en strategisk målrettet sundhedsfremmeindsats over for medarbejdere kan styrke medarbejdernes generelle sundhedstilstand.

2: Medarbejdernes lyst til sundhed på arbejdspladsen eller mangel på samme

Læs mere om minihøringen, programmet samt tilmeld dig her: http://www.danskerhverv.dk/Kurser-og-Events/Sider/Arrangementsdetaljer.aspx?ArrangementId=c095d7c5-a385-e211-8f2d-005056990046 

Doping i Danmark: På få år har 477 danskere fået karantæne fra fitnesscentre for at overtræde dopingreglerne. Det understreger blot behovet for at styrke kampen mod motionsdoping, mener fitnessbranchen, der er klar med et nyt forslag.

Læs hele artiklen fra Politiken den 21. febraur 2012, hvor DFHOs sekretariatschef Morten Brustad udtaler sig her.