Finansloven og den glemte forebyggelse
For få dage siden indgik flertalsregeringen en historisk bred aftale om Finanslov 2024. En finanslov, hvor alle har fået lidt, og ingen har fået meget. Et af de områder, der har fået mindst, er bl.a. forebyggelses- og idrætsområdet, hvor der ud over de bebudede midler til eliteidrætten (herunder Team Danmark og professionelt cykelløb) alene er blevet afsat 2 mio. kr. i 2024 til foreningen FitforKids.
Selvom idrætten i alt væsentlighed støttes gennem udlodnings- og folkeoplysningsmidlerne, er det tankevækkende, at der i finansloven ikke er nogen visioner for udviklingen af idrætten eller styrkelsen af forebyggelsen og dermed antallet af børn, unge, voksne og ældre, der har en aktiv hverdag.
Det er især tankevækkende set i lyset af, at de seneste undersøgelser fra bl.a. Idrættens Analyseinstitut viser, at vi endnu ikke er kommet tilbage i de gode motionsvaner efter corona. Mens idrætsdeltagelsen før corona lå på 65%, ligger den nu på 61% og har dermed ikke flyttet sig betydeligt i forhold til målingerne kortere efter genåbningen af de indendørs træningsfaciliteter.
Samtidig ser vi et fortsat presset sundhedsvæsen, der i takt med, at flere bliver ældre og forventningerne og kravene til behandlingsmulighederne stiger, får øget behov for, at færre bliver syge og har behov for langvarige indlæggelse og behandling fx i forbindelse med forekomst af livsstilssygdomme.
Både den faldende idrætsdeltagelse og et fortsat presset sundhedsvæsen er forhold, som burde få beslutningstagerne til at øge deres fokus på, hvordan vi styrker forebyggelsen og får flere til at blive en del af idrætsfællesskaberne, så borgerne kan få ikke bare et langt, men også et sundt liv.
I DFHO har vi spillet aktivt ind i processerne og arbejder fortsat for, at der skabes bedre rammevilkår for, at flere kan prioritere en aktiv hverdag og blive en del af idrætsfællesskaberne – både i den private idræt og foreningsidrætten. Derfor har vi også anbefalet, at der med finansloven blev indført et generelt motionsfradrag, hvor kontingent- og abonnementsbetaling til idræt og motion gøres fradragsberettiget gældende i både foreningsregi som i privat regi.
Et motionsfradrag vil både kunne medvirke til at fastholde allerede idrætsaktive i idrætsfællesskaber, øge tilgangen og dermed den generelle idrætsdeltagelse, ligesom det vil kunne medvirke til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Vi ved nemlig, at økonomi kan udgøre en barriere for særligt de grupper, der står uden for arbejdsmarkedet, og et generelt motionsfradrag vil derfor betyde, at mulighederne for at dyrke motion ikke kommer til at afhænge af pengepungens størrelse. Derudover vil et motionsfradrag være en mere direkte støtte af den enkeltes motionsvalg end den nuværende støtte af idrætten gennem udlodningsmidlerne. Mens udlodningsmidlerne primært går til idrætsinstitutionerne, vil motionsfradraget på samme vis, som vi kender det fra bl.a. håndværkerfradraget mv. gå til den enkeltes valg af aktivitet og dermed direkte støtte valget af en aktiv livsstil.
I DFHO savner vi et større politisk fokus på forebyggelse.