Samarbejdsaftalen med Anti Doping Danmark

Sekretariatet skal påminde jer om, at såfremt et fitnesscenter har en hjemmeside, så skal samarbejdsaftalen med Anti Doping Danmark angives på hjemmesiden. Dette fremgår af §9a, stk. 1 i Lov om fremme af dopingfri idræt.

Sekretariatet skal påminde jer om, at såfremt et fitnesscenter har en hjemmeside, så skal samarbejdsaftalen med Anti Doping Danmark angives på hjemmesiden. Dette fremgår af § 9a, stk. 1 i Lov om fremme af dopingfri idræt.

Til orientering kan vi herudover oplyse, at Kulturministeren har besluttet at gennemføre en evaluering af mærkningsordningen for motions- og fitnesscentre. Idrættens Analyseinstitut (IDAN) er blevet udpeget til at forestå evalueringen, herunder konsulterer en række interessenter på området, bl.a.: DFHO, Anti Doping Danmark, Rigspolitiet, Skat, Justitsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Idrættens hovedorganisationer.

Evalueringen forventes at være afsluttet i løbet af sommeren 2010, og det forventes ligeledes at DFHOs medlemmer vil blive bedt om at besvare et internetbaseret spørgeskema til hjælp for evalueringen.

Kulturministeriet har anmodet DFHO til at indtræde i en følgegruppe, som skal følge evalueringen både i opstartsfasen og i opsamlingsfasen. Følgegruppen består herudover af Anti Doping Danmark og Kulturministeriet.