Trivsel og folkesundhed skal vægtes tungere i genåbningen af Danmark

Det er til fare for danskernes trivsel og folkesundhed, hvis genåbningen af samfundet alene alene baserer sig på vurderinger af smitterisiko. Det samtidig er et usikkert grundlag af basere en genåbning på, da virologernes undersøgelser både herhjemme og internationalt konkluderer vidt forskelligt på forskellige samfundsaktiviteters betydning for smittespredning. Det ensidige fokus overser den afgørende rolle, sektoren har for danskernes motionsvaner og mentale og

I januar lød anbefalingen til politikerne, at genåbning af indendørsidrætten med forsamlingsloft på 10 personer, som vi kender det fra december 2020, ville have stor betydning for trivsel og folkesundhed. Det blev samtidig vurderet til at have en middelrisiko i forhold til smittespredning. Den regeringsnedsatte ekspertgruppe består af fagfolk indenfor sundhed, økonomi, men også indenfor samfundsforhold. Gruppen vurderer, hvordan genåbningen af samfundet bør ske ikke alene i forhold til betydningen for smittespredning, men også for samfundsøkonomi, trivsel og folkesundhed.

De sidste faktorer er fuldstændig afgørende for genåbningen af vores samfund, hvilket indtil nu lader til at være anerkendt politisk og af Sundhedsstyrelsen, hvor Søren Brostrøm bl.a. på pressemøder har udtalt, at man ikke må undervurdere, at der ligger en hel del fysisk og mentalt sundhed i at have åbne fitnesscentre.

Ekspertvurderinger af smitterisiko stikker i alle retninger

De undersøgelser af smittespredning, der indtil nu er foretaget her hjemme og i udlandet peger på forskellige konklusioner i forhold til den smitterisiko, fitnesscentre udgør. Fitnessbranchen har løbende måtte nuancere hjemlige sundhedsfaglige eksperters opfattelse af kulturen og forholdene i et fitnesscenter. Blandt andet fordi undersøgelserne bygger på forskelligt datagrundlag og på formodninger. Dermed er de forbundet med store usikkerheder, hvorfor de alene ikke bør ligge til grund for beslutninger, der har vidtrækkende konsekvenser for vores samfund.

Dansk Fitness & Helse Organisation og branchedirektøren, Morten Brustad, håber, at regeringens genåbning vil ske med hensyn til borgernes trivsel og sundhed i et bredere perspektiv end blot i forhold til smittespredning.

”Fitnessbranchen anerkender selvfølgelig, at en hver øgning af samfundsaktivitet vil være en øget risiko for smittespredning. Indendørs fysisk aktivitet - selv under under strenge afstands- og hygiejnekrav fremhæves igen og igen som en aktivitet forbundet med risiko for smittespredning, men igen og igen er det baseret på formodninger og statistik mere end på erfaringer. Derfor er vi som brancheforening hele tiden nødt til at pege på de undersøgelser  - fx fra udlandet  - som er baseret på faktiske erfaringer og incidens og på egne tal, der er indberettet til smitteopsporingsmynddighder. Her peger konklusionerne på, at risikoen fortsat er lille. Det bliver vi herhjemme nødt til at veje op mod den generelle sundhedsmæssige mistrivsel, der er ved at begrænse folks muligheder for at dyrke motion.”

Forskellige konklusioner af undersøgelser af smittespredning i fitnessbranchen

  1. Statens Serum Institut (SSI) (5. februar 2021) konkluderer på basis af en såkaldt case-kontrol-undersøgelse af mulige smittekilder i Danmark i november måned 2020, at der statistisk set ”var en beskeden, men øget risiko for at få covid-19, hvis man havde været i fitnesscenter”. Rapporten konkluderer, at risikoen for at blive smittet med covid-19 er større i et fitnesscenter end på en bar. SSI påpeger selv en vis usikkerhed ved undersøgelsens konklusioner – bl.a. at den baserer sig på ganske få personer, der er testet positiv for covid-19 i løbet af bare to dage i december, og derudover at der ikke kan korrigeres tilstrækkeligt for socioøkonomiske og andre sundhedsmæssige faktorer.

    Rapportens metode er inspireret af det amerikanske seruminstituts tilsvarende undersøgelse, som kommer til en helt anden konklusion:
  1. Center for Desease Control and Prevention (CDC) (11. September 2020) viser i deres undersøgelse, at risikofaktoren ved at få i fitnesscenter er mindre en halvt så stor, som den danske rapport konkluderer – og det skal ses i lyset af, at det amerikanske samfund generelt og fitnesscentrene derfor også er underlagt langt færre eller slet ingen restriktioner i forhold til afstand og hygiejne. Faktisk konkluderer rapporten, at der er mere risikabelt at tage offentlig transport, end at gå i fitnesscenter.
  1. Den Faglige Referencegruppe under Nationalt Varslingssystem til Risikovurdering og Tiltag til Håndtering af COVID-19 publiceret af Sundhedsministeriet (13. januar 2021) vurderer, at idræts- og foreningsaktiviteter herunder fitnesscentre har en middel risiko for at give øget smittespredning, primært fordi det afhænger af adfærd og hygiejne – her vurderes selve aktiviteten altså i mindre grad i sig selv at være forbundet med risiko-. Det er i højere grad de mage fælles berøringsflader, som løbende skal aftørres med sprit, som gruppen er bekymret for. Gruppen vurderer samtidig at fitness og idræt har en betydelig samfundsbetydning i forhold til trivsel, hvilket får gruppen til at anbefale en genåbning i forbindelse med, restauranter og ungdomsuddannelser genåbner.
  1. Styrelsen for Patientsikkerheds opgørelse over perioden 14. maj - 16. november, som er blevet udleveret til fitnessbranchen. Undervejs i epidemien har Styrelsen for Patientsikkerhed som led i smitteopsporingen spurgt de smittede, hvor de selv mener at være blevet smittet. Her svarer langt de fleste, at de tror, de er blevet smittet på arbejdet, i hjemmet eller på uddannelsen. Kun 3,7 % peger på fritidsaktiviteter som det sted, de formoder at være blevet smittet. Derfor undrer det, at idræts- og foreningsliv i ekspertgruppens rapport optræder i samme kategori som arenaer, der har vist sig væsentligt mere smitsomme.
  1. University of Oregon (10. december 2020) konkluderer på smitterisiko ved forskellige typer af aktiviteter på baggrund af en undersøgelse af korrelationen hos Corona-smittede med deres forudgående samfundsaktivitet. Her fandt man stik modsat fx SSI’s undersøgelse fra januar, at fitnesscentre ikke udgør samme smitterisiko som fx barer og restauranter.
  1. Branchens egne opgørelser fra juni til oktober 2020 viser, at der trods 13 mio. besøg alene i de største fitnesskæder i Danmark ikke blev rapporteret om supersprederevents.
  1. UK Active (ss) viser, at der på globalt plan er meget lav forekomst af covid-19 i fitnesscentrene. Tallene viser, at med mere end 45 mio. besøg siden genåbningen i UK, målt fra den 25. juli til den 11. oktober, findes en overordnet incidensrate på 0,99 pr. 100.000 besøgende, hvilket er væsentligt under, hvad tallene generelt har været i landet. Resultaterne bekræfter, at de protokoller og initiativer, branchen har taget, har været effektive til at forhindre smittespredning, og at fitnesscentrene ikke kan siges at have været årsag til smittespredning i UK. Samtidigt viser undersøgelserne et centralt behov for at holde fitnesscentre og sport åbne for at sikre den fysiske sundhed i befolkningen.
  1. Europe Active, der er en non-profit organisation for den europæiske fitness- og fysiske aktivitets sektor, og King Juan Carlos University samt AWRC-Sheffield Hallam Univesity viser, at der er meget lav smitterisiko for Covid-19 i forbindelse med fitness- og fritidsfaciliteter. Med mere end 62 mio. besøg i fitness analyseret på tværs af Europa herunder Danmark, viser det en gennemsnitlig incidensrate på 0,78 pr. 100.000 besøgende. Analysen viser herudover, at der blandt mere end 62 mio. besøgende på tværs af fitnesscentre og idrætsfaciliteter, blot var 487 positive cases med Covid-19 (inkl. både medlemmer og medarbejdere). Analysen er baseret på tal fra Tyskland, Frankrig, Sverige, Belgien, Holland, Spanien, Portugal, Norge, Schweiz, Tjekkiet, Polen, Danmark, Luxembourg og England.
     
  2. Norske MedRxiv (25. juni 2020) inddelte i et forsøg i Oslo blev to grupper i alderen 18-64 uden covid-19-symptomer. Den ene gruppe fik adgang til fitnesscentrene, mens den anden ikke gjorde. Undersøgelsen viste, at der ikke var større risiko for at få covid-19 i fitnesscentrene, så længe der var god hygiejne og afstand.