Unges sundhed kan ikke kun være et forældreansvar
Det står sløvt til med de unges motionsvaner: Hele tre ud af fire børn bevæger sig for lidt. Regeringen frasiger sig serveretten, imens de seneste evalueringer af Folkeskolereformen viser, at vi svigter vores fælles ansvar for at aktivere de unge i skoletiden. Vi skal i gang.
Tre ud af fire børn bevæger sig for lidt. Katastrofale tal, når vi jo ved, at motion blandt andet styrker børnenes selvfølelse i en tid, hvor præstationskulturen udfordrer deres trivsel mere end nogensinde.
Motion er på mange måder en mirakelkur for de unge. For deres læring, sundhed, mentale velvære og sociale liv. Derfor var motion også en central del af Folkeskolereformen. Men efter fem år er vi stadig ikke i nærheden af målet: Det er et lovkrav, at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever i folkeskolen får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter dagligt. Næsten hver anden skole leverer ikke op til det krav.
Det er de værste tal i fire år, men det er stadig svært at spore en politisk reaktion eller vilje til at ændre udviklingen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke understreger, at skolerne kan blive bedre, men lægger ellers ansvaret hos idrætsorganisationerne og forældrene. Ministeren har helt ret i, at ansvaret er bredt. Men jeg savner, at Regeringen tager serveretten på sig og anerkender udfordringen.
Når vi har besluttet, at skolerne skal aktivere de unge 45 minutter om dagen, så skylder vi også de unge at implementere den beslutning ordentligt.
Regeringen, skolerne og organisationerne skal hjælpe hinanden og blive bedre. Jens Troelsen, der er professor på Syddansk Universitet og leder af forskningsenheden Active Living siger til Berlingske, at der er behov for »at oplyse pædagoger og lærere mere om, hvilke aktiviteter man kan lave med børnene i løbet af dagen.«
I DFHO håber vi meget på at kunne bidrage til den indsats på en måde, der hjælper skolerne, opfylder de fælles mål og gavner eleverne. Det er derfor, vi har udviklet læringsmaterialet ”Fit in?” og lagt det åbent ud. Vi er pinligt bevidste om, at det ikke løser alle udfordringer. For vi kender alle sammen følelsen af lige at skulle i gang, men vi kender også glæden, når man så først løber derudaf.
Lad os starte sammen. I DFHO har vi tilpasset undervisningsmaterialet reformen og skolerne. Vi har en motionsform, som de unge ikke siver fra, men søger hen imod. Og vi har ikke mindst en vilje til at gøre vores for at få det til at lykkes.